Signatory 100 Proof - Del 3 - smagning

Denne gang retter vi blikket mod nogle knap så profilerede destillerier, suppleret af en enkelt aftapning fra (GL)enlivet i deres Exceptional Cask ’100 Proof’-serie. 57,1 %, fuld smag, ingen genveje. Og lad os være ærlige – mon ikke der også fremover, drypvis, sniger sig en flaske fra denne serie ind på programmet? 😊
Aftapningerne præsenteres overvejende i yngre udgaver – præcis som Adelphi-smagningen i Januar tydeligt bekræftede, er alder langt fra en ulempe, når destillerikarakteren får lov at tale. Tværtimod står både råsprit, destillation og husstil ofte endnu klarere. På programmet finder vi blandt andet igen et destilleri, der arbejder med Worm Tubs (Balmenach), kendt for sin fyldige, ofte kødfyldte stil, samt en sherrylagret udgave af Glenlossie – et destilleri, der allerede imponerede i sit elegante bourbonfad ved januar-smagningen.
Overordnet set er dette en sjælden mulighed for at smage destillerier, som vi alt for sjældent har på programmet – og ofte kun møder som anonyme byggesten i blends. For helt ærligt: hvornår har du sidst smagt en selvstændig aftapning af Glen Spey?
Som ekstranummer runder vi aftenen af med endnu et dyk ned i Heritage Barley – denne gang med rødder i mere hjemlige himmelstrøg. Et blik tilbage på bygtyper, råmateriale og smagsprofil, før effektivitet blev førsteprioritet. Vel mødt til en aften med både nørderi og godt selskab!
TORSDAG D. 12. FEBRUAR 2026 Kl. 19:00 ’SIGNATORY 100 PROOF – DEL 3’-SMAGNING
- Glen Spey 2015 9år, 57,1%, 1st fill oloroso sherry butts, Signatory
- Tormore 2015 9år, 57,1%, oloroso sherry butts+bourbon barrels, Signatory
- Balmanach 2016 9år, 57,1%, 1st fill oloroso sherry butts, Signatory
- Tullibardine 2015 9år, 57,1%, 1st&2nd fill oloroso sherry butts, Signatory
- Glenlossie 2012 12år, 57,1%, oloroso sherry butts/bourbon hoggies, Signatory
- Speyside (GL) 16år, 57,1%, 1st fill oloroso sherry hoggies, Signatory 100 proof Exceptional cask
Smagningen afholdes på The Wharf, Borgergade 16, Aalborg.
Pris: 275,- Der åbnes for TILMELDING TORSDAG D. 29. JANUAR 2026 Kl. 21.00 – og som altid gælder først-til-mølle princippet.
Er der fortsat ledige pladser d. 5 FEBRUAR 2026 vil smagningen være åben for IKKE-medlemmer. Prisen for IKKE-Medlemmer vil være 375,-
Tilmeldingen til smagningen foregår via vores side hos NemTilmeld.dk https://awl.nemtilmeld.dk/
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 12. februar 2026 kl. 19:00 til 22:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 12. februar 2026 kl. 14:00
Sted
The Wharf
Borgergade 16
9000 Aalborg
Arrangør
Aalborg Whisky Laug
Tlf. +45 20632607
awl@aalborgwhiskylaug.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
